Fredningstjek

Gå til indhold

Hjælp med at passe på Nyborgs fredede natur

Mange af de mest værdifulde naturområder er fredede for at beskytte naturen, landskabet og kulturarv. Som frivillig kan du hjælpe med at holde øje med, hvordan disse områder har det i dagligdagen.


Naturbeskyttelse i praksis

Et fredningstjek er enkel og meningsfuld måde at bidrage til naturbeskyttelse på. Du besøger et fredet naturområde og observerer, om området bliver vedligeholdt, om fredningsbestemmelserne bliver overholdt, og om offentligheden fortsat har adgang som forudsat i fredningen.

Vi giver dig et skema med de forhold, du skal være opmærksom på, så du nemt kan registrere dine observationer.


Din indsats gør en forskel

Fredningstjek hjælper med at skabe viden om tilstanden i de fredede områder. Observationerne kan bruges til dialog med myndigheder og lodsejere, forbedret naturpleje og til at opdage problemer, før de udvikler sig.

Foto: © Daniel Trylski

Udforsk Nyborg Kommunes fredede områder og se, hvor du kan være med til at holde øje med naturens tilstand. 

Måske finder du et område, du har lyst til at lære bedre at kende og bidrage til at beskytte gennem et fredningstjek.

Fredninger i Nyborg

Vil du være med?

Har du lyst til at hjælpe med et eller flere fredningstjek, hører vi meget gerne fra dig. Du behøver ikke særlige forkundskaber, blot interesse for naturen og lyst til at bidrage.


Kontakt os på nyborg@dn.dk.