Når man kører fra Gislev mod Ørbæk, fremstår den prægtige herregård Ørbæklunde med stor eventyrvirkning i det åbne landskab umiddelbart syd for Ørbæk. Hovedbygningen i røde mursten, rødt tegltag med kamtakgavle og tårnbygning med kobbertag er privatejet og lukket for offentlig adgang. En sjælden gang afholdes slotskoncerter på herregårdens jord.