Om Årsmøde d. 4-3-21 - digitalt
Så blev det forår!I går afholdt DN Nyborg Årsmøde for 2020, og der var en meget flot opslutning. Tak til deltagerne!
En særlig tak skal lyde til @BoLevesen for et inspirerende og lærerigt oplæg – der var mange gode tanker og erfaringer fra Vejle, som vi kan tage med os videre i den utrættelige kamp for Nyborgs natur (kunne du også tænke dig at adoptere et veteran-træ, der skal henfalde som insekthjem de næste 1-200 år??)
Uden det store drama blev Nanna Bille Adamsen og Ole Tyrsted Jørgensen genvalgt til bestyrelsen for de næste tre år, og den ”nye” bestyrelse består dermed af:
@Nanna Bille Adamsen, @Charlotte Vesterlund, @Pia Ellegaard Jørgensen, @Ole Tyrsted Jørgensen, @Bjarne Christiansen og @Mariann Brandt
I tillæg var der rigtig stor interesse for at snuse til bestyrelsesarbejdet og der blev valgt 5 suppleanter til bestyrelsen. De er : Vibeke Ejlertsen, Maria Weitemeyer , Helge Müller, Malik Riishøj og Jens Solvang. Velkommen til!
Vi glæder os til sammen at give den en skalle for naturen!
P.S.: Der vil snart komme nærmere info om Frivillighedsmødet, hvor I kan høre meget mere om mulighederne for at ”give naturen en hånd” på løs eller fast basis i Nyborg Kommune, samt komme med egne ideer til projekter.
P.P.S.: Hassel er en af de første planter til at blomstre i Danmark, her ses de store hanblomster - ”Raklerne” - og de fine, små røde hunblomster der senere skal blive til hasselnødder og gavn for vildtet!